Enan
Galaly – og Ridderkorset
Dansk-egypteren
Enan Galaly er trådt et skridt tilbage i sit hotelimperium og har indsat virksomhedsmægleren, fhv.
bankdirektør Carsten Birk Nielsen som bestyrelsesformand i samtlige sine danske selskaber.
Enan gør
gældende, at han ingenlunde er på vej til at sælge sine hoteller, men at
ændringen i bestyrelserne tværtimod er et led i en større udvidelse af
koncernen samt en sikring af dennes fremtid.
ENAN GALALY (58) var mandag 21. februar i audiens hos
Dronning Margrethe. Han skulle takke for Ridderkorset, som han havde modtaget
kort tid forinden.
Tildelingen af Ridderkorset
af Dannebrogsordenen var for Enan Raouf el-Galaly, som er hans fulde navn,
kronen på værket. Han finder, at han ikke kunne opnå nogen større påskønnelse
af sit arbejde.
Til sagen hører, at Enan
i alle sine år i Danmark har næret en betydelig respekt for kongefamilien, og
at der mellem Enan og Prins Henrik eksisterer et personligt venskab. Prinsen
rejser til Egypten mindst én gang om året. Altid bor han på et af Enans
hoteller.
Hvide
Hus Hotel
Enan Galaly kom til
Danmark i 1967 som det, man dengang kaldte fremmedarbejder.
Sin erhvervsmæssige
karriere havde han, som de fleste drenge i Cairo gjorde det og stadigvæk gør
det, startet som skopudserdreng i storbyens centrum. Men i modsætning til så
mange andre egyptiske børn fik Enan desuden en rimelig skolegang, og efter
skolen blev han indskrevet på et af universiteterne i den egyptiske hovedstad.
Men udlængslen var stor,
og som 20-årig forlod han Egypten og gjorde første stop i Wien, hvor han fik
arbejde som opvasker på Hotel Imperial. Ved siden af opvasker-jobbet gik han
med aviser, og dette dobbelt-job gjorde, at han en dag kom 10 minutter for sent
til hotellets køkken. Det var nok til, at han blev fyret.
Herefter tog Enan til
Danmark ’på tommelfingeren’, og da han kom til Odense, fik han igen
beskæftigelse som opvasker, denne gang hos det socialdemokratiske Kongreshuset.
Her så man, ifølge Enan, helt bort fra overenskomster på arbejdsmarkedet.
Lønnen bestod i et måltid mad midt på dagen og tilsvarende om aftenen.
Senere fik han arbejde på
Hotel Hvide Hus i Ebeltoft, hvor han modtog rigtig løn for sin indsats. Dér
blev grunden lagt til en glorværdig karriere i hotelbranchen. Det var nemlig i
årene hos Hvide Hus-koncernen, det pludselig begyndte at gå hurtigt for Enan. Efter
få måneder byttede han opvasken ud med receptionen, hvor han snart blev
receptionschef. Derefter gik det slag i slag, først som inspektør, dernæst
underdirektør henholdsvis direktør på Hvide Hus i Aalborg og til sidst
koncernchef. Dengang fandtes Hvide Hus-hoteller i Aalborg, Ebeltoft, Aabenraa,
Køge og Maribo.
Kong
Faruk
Mens Enan var ansat på
Hvide Hus, fik Danmark en kvindelig regent. Det var i 1972, da Margrethe
efterfulgte sin far, Kong Frederik IX. Den begivenhed gjorde et stærkt indtryk
på fremmedarbejderen Enan. Han syntes, Margrethe var en flot pige, og frem for
alt var han imponeret over, at Danmark kunne præstere en kvindelig regent. Han
troede, England og Holland var de eneste lande, hvor det lod sig gøre.
Fra sit eget hjemland
havde Enan kun erindringen om Kong Faruk, der blev afsat ved et militærkup i
1952, og som døde en halv snes år senere. Faruk var kendt som en ødsel person,
der alene ville tilgodese egne interesser. Folket var han ligeglad med.
Den måde, monarkiet i
Danmark fungerede på, stod, set med Enans øjne, i skarp kontrast til historien
om Kong Faruk, og netop denne kontrast fik Enan til at værdsætte den danske
kongefamilie.
Første gang, Enan havde
personlig kontakt med Dronning Margrethe og Prins Henrik, var i 1982, da
Regentparret indlogerede sig på Hotel Phønix på Vesterbro i Aalborg. Det hotel
havde Enan købt kun et halvt år forinden. Mødet med Monarken og hendes prins
var en stor oplevelse for Enan, der benyttede lejligheden til at tale med
Margrethe og Henrik om det gamle Egypten og om arkæologien dér. Han følte, at
han havde fået to nye venner.
Hotel
Phønix
Hotel Phønix købte Enan,
da han fandt tiden inde til at skulle have egen virksomhed. Han var på det tidspunkt
34 år og havde opholdt sig i Danmark i 14 år.
I Handelsbanken i Aalborg
lånte han DKK 20 millioner for at kunne gennemføre købet. Det lån havde banken
ingen betænkeligheder ved at bevilge, idet Enan var kendt som en flittig og
sparsommelig person, der svarede enhver sit.
Enan lagde yderligere
planer for fremtiden. Først og fremmest syntes han, det kunne være morsomt at
styre nogle hoteller i sit oprindelige hjemland. Han etablerede derfor
management-firmaet Helnan og gik på jagt efter objekter til sin nye virksomhed.
Det lykkedes ham at indgå
aftale om forpagtning af ikke færre end 10 statsejede hoteller i Egypten med
det fornemme Hotel Shepheard i Cairo i spidsen. Shepheard er et genopbygget
hotel fra kolonitiden, og det fremstår i dag som et vartegn for Cairo med en
beliggenhed i storbyens Garden-distrikt helt ned til Nilen.
Med aktiviteterne i
Egypten ændrede Helnan-virksomheden navn til Helnan International Hotels, og i
Egypten blev hurtigt sammensat en ledelse, som Enan selv stod i spidsen for. Snart
efter udvidedes virksomheden til også at omfatte hoteller i Saudi-Arabien og
Tunesien.
Helt uanset, at langt
størstedelen af operationerne fandt sted i Mellem-Østen, holdt Enan fast i sin
tilknytning til Danmark. Han var blevet dansk statsborger, var folkeregistreret
i Aalborg, og hans hovedkontor skulle fortsat ligge i Aalborg.
Udvidelse
Gennem de seneste år er
der indtruffet en ændring i Helnan-organisationen. Først og fremmest har Enan
afsagt sig en del af forpagtningsaftalerne. Det irriterede ham hele tiden at
skulle føre langvarige diskussioner med hotellernes ejere, hvilket først og
fremmest vil sige den egyptiske stat, om investeringer i vedligeholdelse,
udvidelse etc. Derfor besluttede han sig for fremover kun at drive hoteller,
han selv ejer. En undtagelse herfra er fire egyptiske hoteller, som han har
forpagtningen på i en årrække, og i hvilke han er bemyndiget til selv at
investere efter behov – med garanti for tilbagebetaling af investeret kapital,
når forpagtningerne udløber. De fire hoteller ligger i Cairo (Shepheard),
Alexandra, Port Said og Sharm.
Desuden ejer han
førnævnte Hotel Phønix i Aalborg, Hotel Marselis i Aarhus og Grand Hotel i
Saltsjöbaden ved Stockholm samt Hotel Chellah i centrum af Rabat (Marokko).
Imidlertid har han ingenlunde
tænkt sig at stoppe hermed. Tværtimod skal hans koncern ekspandere. Hans planer
inkluderer køb af hoteller, gerne i Egypten og i de to marokkanske byer Marrakech
og Tanger.
I forbindelse med denne nye
strategi har Enan trukket sig fra bestyrelserne i sine danske hotelselskaber og
i stedet indsat virksomhedsmægleren,
fhv. bankdirektør Carsten Birk Nielsen (56) som formand.
Den manøvre foretog Enan 11. februar i år, og hos folk
i branchen opstod straks spekulationer om, hvorvidt dansk-egypteren var på vej til at sælge sit lille
hotel-imperium. Men Enan benægter hårdnakket, at et salg er aktuelt. Han siger, at selvom Carsten
har været involveret i næsten 400 virksomhedshandler, har ændringen i
bestyrelsen intet at gøre med overvejelser om salg af koncernen eller dens
hoteller.
Enan gør derimod
gældende, at de planlagte udvidelser, plus den omstændighed, at han fylder 60
år om halvandet år, er de direkte årsager til hans udtræden af bestyrelserne.
Til
’Tidligere har det været
sådan, at de banker, jeg har bedt om at stille kapital til rådighed, forlangte,
at det var Enan, der optog lånene. Men nu, hvor jeg er fyldt 58 år, har
bankerne den modsatte opfattelse. Nu vil de primært udlåne penge til Helnan som
koncern og vel at mærke med en professionel bestyrelse ved roret. Og bankerne
kan tilsyneladende heller ikke lide, at ejer og bestyrelse er identisk. Derfor
har jeg trukket mig fra bestyrelserne og indsat Carsten.’
Enan pointerer, at han
stadigvæk er den faktiske ejer af koncernen. Det er han derved, at han besidder
samtlige aktier i holdingselskaberne i de lande, hvor han ejer hoteller eller
har forpagtninger. Helnan Hotels A/S er navnet på det danske holdingselskab.
Om kort tid stifter Enan
et overordnet holdingselskab med navnet Helnan Group. I det selskab samles de
nuværende holdingselskaber, og Enan vil være eneejer af aktierne i Helnan
Group.
Enan udelukker ikke, at
det nye overordnede holdingselskab registreres ’et eller andet sted i
udlandet’. I forvejen har han økonomiske engagementer i lilleputstaten Andorra
på grænsen mellem Frankrig og Spanien.
Mulig
fusion
Carsten, der er
civiløkonom, har en fortid som bankmand, bl. a. som direktør for daværende SDS
i Aalborg. I 1990 etablerede han CBN Finance & Consult A/S, og hans speciale
er refinansiering af
virksomheder, finansierings- og virksomhedsrådgivning, køb og salg af
virksomheder i både Danmark og udlandet – og i den forbindelse ikke mindst
generationsskifter. Han kender Enan fra deres fælles tid i Aalborg, selvom Enan
ikke var kunde hos SDS:
’Jeg forsøgte at hverve
ham som kunde, men han ville ikke flytte fra den bank, han samarbejdede med,’
fortæller Carsten.
Selvom Enan pointerer, at
han ikke har planer om at sælge sine virksomheder hverken i dag eller i morgen,
er der trods alt tale om en langsigtet overgang til nye ejere:
’Ved, at jeg ikke længere
sidder i bestyrelserne for mine egne selskaber, har jeg mere tid til at gøre
mig tanker om de overordnede strategier for fremtiden,’ siger Enan. ’Hvad jeg
først og fremmest sigter mod, er at købe nogle flere hoteller. Dernæst skal vi
arbejde hen mod et samarbejde med en international hotelkæde. Det kan være et
samarbejde, der før eller siden ender i en fusion. Under alle omstændigheder
lever vi i dag i en verden, hvor vi ikke kommer udenom begrebet globalisering.’
Enan tilføjer, at han
ikke har låst sig fast på nogen bestemt model, men at han vil sondere
mulighederne i en tæt dialog med den nye bestyrelsesformand:
’Hele virksomheden skal
udformes, så den kan køre videre den dag, jeg ikke er mere,’ siger Enan, der
tilføjer, at han hverken er syg eller på anden måde har mistanke om et snarligt
forfald. ’Men det er jo bedst for alle parter, at man garderer sig i tide,’
siger han.
Marselisborg
Enan har altid kunnet
lide at se sig selv omtalt i medierne, og den lidenskab er han aldrig vokset
fra:
’Omtale skader ikke,’
konstaterer han samtidigt med, at han fremviser en megatyk scrapbog med
artikler om sig selv fra både danske og mellemøstlige medier.
I årtier har han, med en
stor portion sans for PR, formået at få den ene journalist efter den anden til
at skrive historien om ’opvaskeren fra Cairo, der blev hoteldirektør’.
Da Enan for få år siden
købte det gamle Hotel Marselis i Aarhus, var der endda dem, der mente, at
hotellets umiddelbare nærhed til Marselisborg Slot, et af kongefamiliens
sommerresidenser, var den egentlige årsag til Enans interesse for hotellet. Ejerne
havde rent faktisk færdigforhandlet et salg med Scandic-kæden, men Enan maste
sig frem og overbød svenskerne. Dermed blev hotellet hans.
I Sverige overtog han det
fashionable Grand Hotel i Saltsjöbaden udenfor Stockholm. I gamle dage udgjorde
det et af de foretrukne udflugtsmål for rige stockholmere, og der var dem, der
boede på hotellet over hele sommeren. Desuden har også det hotel royale aner,
idet Kong Gustav VI Adolf ofte gæstede hotellet.
Lige i øjeblikket er
Grand Hotel i Saltsjöbaden genstand for en omfattende renovering.
Svingdør
Hvordan kan en opvasker
på en restaurant komme så langt som at drive 15 hoteller og eje de fem af dem? Så
mange hoteller indgik i koncernen, da den var som størst.
I Enans tilfælde er ingen
i tvivl om, at de to hovedelementer bag succes’en hedder flid og
sparsommelighed.
Således har Enan aldrig
skånet sig selv, når det gælder arbejde. Og han har aldrig spenderet store
penge på sig selv. I bund og grund er han en absolut beskeden mand.
Dertil kommer, at han er
stædig. Når han først har sat sig et eller andet i hovedet, giver han sjældent
op, før han har nået sit mål. Og han stræber altid efter at være den bedste.
Disse holdninger har i
sig selv givet store resultater.
Enans succes i Egypten
hænger også sammen med den omstændighed, at han i reklamen for sine hoteller
har brugt vendingen ’Scandinavian Management’. Selvom kun de færreste egyptere
nogensinde har hørt om Skandinavien, har Skandinavien et godt ry i egyptiske
erhvervskredse og på intellektuelt plan. Rent faktisk er Scandinavia henholdvis
Scandinavian et kvalitetsstempel, og det har fået Enan til at slå benhårdt på,
at Helnan-hoteller drives efter skandinavisk mønster. Budskabet herom har haft
en udpræget positiv effekt på disse hotellers omdømme.
Enans stædighed har også har
givet sig udslag i stor omdrejnings-hastighed i svingdøren. Adskillige er de
chefer, der er blevet fyret med rekordfart. Enan kan ikke på stående fod sige,
hvor mange det drejer sig om. Men han har intet imod at erkende, at det er en
hel del:
’Hvis jeg finder, at
folk, der står på min lønningsliste, ikke forstår, hvad jeg siger, så kan jeg
ikke have tillid til dem,’ forklarer han. ’Og så er der kun én vej, og det er
ud. Man kan lige så godt gøre det på den måde fra starten. At vente på, at en
medarbejder lærer at begå sig, fører sjældent til noget positivt. For mig er
det enten-eller.’
Anerkendelse
Hotel- og restaurantbranchen
i Egypten har ved flere lejligheder udtrykt sig positivt om Enan Galaly og hans
måde at praktisere hoteldrift på. Mange er de gange, hvor han har modtaget både
diplom, turistpriser etc. som anerkendelse for sin dygtighed. Og når Danida har
villet støtte diverse uddannelser indenfor restaurant og turisme i Egypten, er
de økonomiske tilskud altid blevet kanaliseret dertil via Enan. Han har været
garant for, at pengene virkelig blev brugt efter hensigten, og på den måde har
den dansk-egyptiske hotelmand været med til at højne standarden på både
tjenere, kokke og andre faggrupper i hotelbranchen i Egypten.
Det har altid været – og
vil altid være – Enans ambition at være Number One. Mindre kan ikke gøre det!
Om han i samtlige tilfælde
indtager førerpositionen, lader han andre bedømme. Men at den tidligere
opvasker altid sigter højt, er indiskutabelt. Og nu har han i hvert fald fået
et royalt bevis på, at der er blevet lagt mærke til ham. ¤