Enan Galaly – og Ridderkorset

 

Dansk-egypteren Enan Galaly er trådt et skridt tilbage i sit hotelimperium og har indsat virksomhedsmægleren, fhv. bankdirektør Carsten Birk Nielsen som bestyrelsesformand i samtlige sine danske selskaber.

 

Enan gør gældende, at han ingenlunde er på vej til at sælge sine hoteller, men at ændringen i bestyrelserne tværtimod er et led i en større udvidelse af koncernen samt en sikring af dennes fremtid.

 

ENAN GALALY (58) var mandag 21. februar i audiens hos Dronning Margrethe. Han skulle takke for Ridderkorset, som han havde modtaget kort tid forinden.

Tildelingen af Ridderkorset af Dannebrogsordenen var for Enan Raouf el-Galaly, som er hans fulde navn, kronen på værket. Han finder, at han ikke kunne opnå nogen større påskønnelse af sit arbejde.

Til sagen hører, at Enan i alle sine år i Danmark har næret en betydelig respekt for kongefamilien, og at der mellem Enan og Prins Henrik eksisterer et personligt venskab. Prinsen rejser til Egypten mindst én gang om året. Altid bor han på et af Enans hoteller.

 

Hvide Hus Hotel

Enan Galaly kom til Danmark i 1967 som det, man dengang kaldte fremmedarbejder.

Sin erhvervsmæssige karriere havde han, som de fleste drenge i Cairo gjorde det og stadigvæk gør det, startet som skopudserdreng i storbyens centrum. Men i modsætning til så mange andre egyptiske børn fik Enan desuden en rimelig skolegang, og efter skolen blev han indskrevet på et af universiteterne i den egyptiske hovedstad.

Men udlængslen var stor, og som 20-årig forlod han Egypten og gjorde første stop i Wien, hvor han fik arbejde som opvasker på Hotel Imperial. Ved siden af opvasker-jobbet gik han med aviser, og dette dobbelt-job gjorde, at han en dag kom 10 minutter for sent til hotellets køkken. Det var nok til, at han blev fyret.

Herefter tog Enan til Danmark ’på tommelfingeren’, og da han kom til Odense, fik han igen beskæftigelse som opvasker, denne gang hos det socialdemokratiske Kongreshuset. Her så man, ifølge Enan, helt bort fra overenskomster på arbejdsmarkedet. Lønnen bestod i et måltid mad midt på dagen og tilsvarende om aftenen.

Senere fik han arbejde på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft, hvor han modtog rigtig løn for sin indsats. Dér blev grunden lagt til en glorværdig karriere i hotelbranchen. Det var nemlig i årene hos Hvide Hus-koncernen, det pludselig begyndte at gå hurtigt for Enan. Efter få måneder byttede han opvasken ud med receptionen, hvor han snart blev receptionschef. Derefter gik det slag i slag, først som inspektør, dernæst underdirektør henholdsvis direktør på Hvide Hus i Aalborg og til sidst koncernchef. Dengang fandtes Hvide Hus-hoteller i Aalborg, Ebeltoft, Aabenraa, Køge og Maribo. 

 

Kong Faruk

Mens Enan var ansat på Hvide Hus, fik Danmark en kvindelig regent. Det var i 1972, da Margrethe efterfulgte sin far, Kong Frederik IX. Den begivenhed gjorde et stærkt indtryk på fremmedarbejderen Enan. Han syntes, Margrethe var en flot pige, og frem for alt var han imponeret over, at Danmark kunne præstere en kvindelig regent. Han troede, England og Holland var de eneste lande, hvor det lod sig gøre.

Fra sit eget hjemland havde Enan kun erindringen om Kong Faruk, der blev afsat ved et militærkup i 1952, og som døde en halv snes år senere. Faruk var kendt som en ødsel person, der alene ville tilgodese egne interesser. Folket var han ligeglad med.

Den måde, monarkiet i Danmark fungerede på, stod, set med Enans øjne, i skarp kontrast til historien om Kong Faruk, og netop denne kontrast fik Enan til at værdsætte den danske kongefamilie.

Første gang, Enan havde personlig kontakt med Dronning Margrethe og Prins Henrik, var i 1982, da Regentparret indlogerede sig på Hotel Phønix på Vesterbro i Aalborg. Det hotel havde Enan købt kun et halvt år forinden. Mødet med Monarken og hendes prins var en stor oplevelse for Enan, der benyttede lejligheden til at tale med Margrethe og Henrik om det gamle Egypten og om arkæologien dér. Han følte, at han havde fået to nye venner.

 

Hotel Phønix

Hotel Phønix købte Enan, da han fandt tiden inde til at skulle have egen virksomhed. Han var på det tidspunkt 34 år og havde opholdt sig i Danmark i 14 år.

I Handelsbanken i Aalborg lånte han DKK 20 millioner for at kunne gennemføre købet. Det lån havde banken ingen betænkeligheder ved at bevilge, idet Enan var kendt som en flittig og sparsommelig person, der svarede enhver sit.

Enan lagde yderligere planer for fremtiden. Først og fremmest syntes han, det kunne være morsomt at styre nogle hoteller i sit oprindelige hjemland. Han etablerede derfor management-firmaet Helnan og gik på jagt efter objekter til sin nye virksomhed.

Det lykkedes ham at indgå aftale om forpagtning af ikke færre end 10 statsejede hoteller i Egypten med det fornemme Hotel Shepheard i Cairo i spidsen. Shepheard er et genopbygget hotel fra kolonitiden, og det fremstår i dag som et vartegn for Cairo med en beliggenhed i storbyens Garden-distrikt helt ned til Nilen.

Med aktiviteterne i Egypten ændrede Helnan-virksomheden navn til Helnan International Hotels, og i Egypten blev hurtigt sammensat en ledelse, som Enan selv stod i spidsen for. Snart efter udvidedes virksomheden til også at omfatte hoteller i Saudi-Arabien og Tunesien.

Helt uanset, at langt størstedelen af operationerne fandt sted i Mellem-Østen, holdt Enan fast i sin tilknytning til Danmark. Han var blevet dansk statsborger, var folkeregistreret i Aalborg, og hans hovedkontor skulle fortsat ligge i Aalborg.

 

Udvidelse

Gennem de seneste år er der indtruffet en ændring i Helnan-organisationen. Først og fremmest har Enan afsagt sig en del af forpagtningsaftalerne. Det irriterede ham hele tiden at skulle føre langvarige diskussioner med hotellernes ejere, hvilket først og fremmest vil sige den egyptiske stat, om investeringer i vedligeholdelse, udvidelse etc. Derfor besluttede han sig for fremover kun at drive hoteller, han selv ejer. En undtagelse herfra er fire egyptiske hoteller, som han har forpagtningen på i en årrække, og i hvilke han er bemyndiget til selv at investere efter behov – med garanti for tilbagebetaling af investeret kapital, når forpagtningerne udløber. De fire hoteller ligger i Cairo (Shepheard), Alexandra, Port Said og Sharm.

Desuden ejer han førnævnte Hotel Phønix i Aalborg, Hotel Marselis i Aarhus og Grand Hotel i Saltsjöbaden ved Stockholm samt Hotel Chellah i centrum af Rabat (Marokko).

Imidlertid har han ingenlunde tænkt sig at stoppe hermed. Tværtimod skal hans koncern ekspandere. Hans planer inkluderer køb af hoteller, gerne i Egypten og i de to marokkanske byer Marrakech og Tanger.

I forbindelse med denne nye strategi har Enan trukket sig fra bestyrelserne i sine danske hotelselskaber og i stedet indsat virksomhedsmægleren, fhv. bankdirektør Carsten Birk Nielsen (56) som formand.

Den manøvre foretog Enan 11. februar i år, og hos folk i branchen opstod straks spekulationer om, hvorvidt dansk-egypteren var på vej til at sælge sit lille hotel-imperium. Men Enan benægter hårdnakket, at et salg er aktuelt. Han siger, at selvom Carsten har været involveret i næsten 400 virksomhedshandler, har ændringen i bestyrelsen intet at gøre med overvejelser om salg af koncernen eller dens hoteller.

Enan gør derimod gældende, at de planlagte udvidelser, plus den omstændighed, at han fylder 60 år om halvandet år, er de direkte årsager til hans udtræden af bestyrelserne.

Til TRAVEL PEOPLE siger han:

’Tidligere har det været sådan, at de banker, jeg har bedt om at stille kapital til rådighed, forlangte, at det var Enan, der optog lånene. Men nu, hvor jeg er fyldt 58 år, har bankerne den modsatte opfattelse. Nu vil de primært udlåne penge til Helnan som koncern og vel at mærke med en professionel bestyrelse ved roret. Og bankerne kan tilsyneladende heller ikke lide, at ejer og bestyrelse er identisk. Derfor har jeg trukket mig fra bestyrelserne og indsat Carsten.’

Enan pointerer, at han stadigvæk er den faktiske ejer af koncernen. Det er han derved, at han besidder samtlige aktier i holdingselskaberne i de lande, hvor han ejer hoteller eller har forpagtninger. Helnan Hotels A/S er navnet på det danske holdingselskab.

Om kort tid stifter Enan et overordnet holdingselskab med navnet Helnan Group. I det selskab samles de nuværende holdingselskaber, og Enan vil være eneejer af aktierne i Helnan Group.

Enan udelukker ikke, at det nye overordnede holdingselskab registreres ’et eller andet sted i udlandet’. I forvejen har han økonomiske engagementer i lilleputstaten Andorra på grænsen mellem Frankrig og Spanien.

 

Mulig fusion

Carsten, der er civiløkonom, har en fortid som bankmand, bl. a. som direktør for daværende SDS i Aalborg. I 1990 etablerede han CBN Finance & Consult A/S, og hans speciale er refinansiering af virksomheder, finansierings- og virksomhedsrådgivning, køb og salg af virksomheder i både Danmark og udlandet – og i den forbindelse ikke mindst generationsskifter. Han kender Enan fra deres fælles tid i Aalborg, selvom Enan ikke var kunde hos SDS:

’Jeg forsøgte at hverve ham som kunde, men han ville ikke flytte fra den bank, han samarbejdede med,’ fortæller Carsten.

Selvom Enan pointerer, at han ikke har planer om at sælge sine virksomheder hverken i dag eller i morgen, er der trods alt tale om en langsigtet overgang til nye ejere:

’Ved, at jeg ikke længere sidder i bestyrelserne for mine egne selskaber, har jeg mere tid til at gøre mig tanker om de overordnede strategier for fremtiden,’ siger Enan. ’Hvad jeg først og fremmest sigter mod, er at købe nogle flere hoteller. Dernæst skal vi arbejde hen mod et samarbejde med en international hotelkæde. Det kan være et samarbejde, der før eller siden ender i en fusion. Under alle omstændigheder lever vi i dag i en verden, hvor vi ikke kommer udenom begrebet globalisering.’

Enan tilføjer, at han ikke har låst sig fast på nogen bestemt model, men at han vil sondere mulighederne i en tæt dialog med den nye bestyrelsesformand:

’Hele virksomheden skal udformes, så den kan køre videre den dag, jeg ikke er mere,’ siger Enan, der tilføjer, at han hverken er syg eller på anden måde har mistanke om et snarligt forfald. ’Men det er jo bedst for alle parter, at man garderer sig i tide,’ siger han.

 

Marselisborg

Enan har altid kunnet lide at se sig selv omtalt i medierne, og den lidenskab er han aldrig vokset fra:

’Omtale skader ikke,’ konstaterer han samtidigt med, at han fremviser en megatyk scrapbog med artikler om sig selv fra både danske og mellemøstlige medier.

I årtier har han, med en stor portion sans for PR, formået at få den ene journalist efter den anden til at skrive historien om ’opvaskeren fra Cairo, der blev hoteldirektør’.

Da Enan for få år siden købte det gamle Hotel Marselis i Aarhus, var der endda dem, der mente, at hotellets umiddelbare nærhed til Marselisborg Slot, et af kongefamiliens sommerresidenser, var den egentlige årsag til Enans interesse for hotellet. Ejerne havde rent faktisk færdigforhandlet et salg med Scandic-kæden, men Enan maste sig frem og overbød svenskerne. Dermed blev hotellet hans.

I Sverige overtog han det fashionable Grand Hotel i Saltsjöbaden udenfor Stockholm. I gamle dage udgjorde det et af de foretrukne udflugtsmål for rige stockholmere, og der var dem, der boede på hotellet over hele sommeren. Desuden har også det hotel royale aner, idet Kong Gustav VI Adolf ofte gæstede hotellet.

Lige i øjeblikket er Grand Hotel i Saltsjöbaden genstand for en omfattende renovering.

 

Svingdør

Hvordan kan en opvasker på en restaurant komme så langt som at drive 15 hoteller og eje de fem af dem? Så mange hoteller indgik i koncernen, da den var som størst.

I Enans tilfælde er ingen i tvivl om, at de to hovedelementer bag succes’en hedder flid og sparsommelighed.

Således har Enan aldrig skånet sig selv, når det gælder arbejde. Og han har aldrig spenderet store penge på sig selv. I bund og grund er han en absolut beskeden mand.

Dertil kommer, at han er stædig. Når han først har sat sig et eller andet i hovedet, giver han sjældent op, før han har nået sit mål. Og han stræber altid efter at være den bedste.

Disse holdninger har i sig selv givet store resultater.

Enans succes i Egypten hænger også sammen med den omstændighed, at han i reklamen for sine hoteller har brugt vendingen ’Scandinavian Management’. Selvom kun de færreste egyptere nogensinde har hørt om Skandinavien, har Skandinavien et godt ry i egyptiske erhvervskredse og på intellektuelt plan. Rent faktisk er Scandinavia henholdvis Scandinavian et kvalitetsstempel, og det har fået Enan til at slå benhårdt på, at Helnan-hoteller drives efter skandinavisk mønster. Budskabet herom har haft en udpræget positiv effekt på disse hotellers omdømme.

Enans stædighed har også har givet sig udslag i stor omdrejnings-hastighed i svingdøren. Adskillige er de chefer, der er blevet fyret med rekordfart. Enan kan ikke på stående fod sige, hvor mange det drejer sig om. Men han har intet imod at erkende, at det er en hel del:

’Hvis jeg finder, at folk, der står på min lønningsliste, ikke forstår, hvad jeg siger, så kan jeg ikke have tillid til dem,’ forklarer han. ’Og så er der kun én vej, og det er ud. Man kan lige så godt gøre det på den måde fra starten. At vente på, at en medarbejder lærer at begå sig, fører sjældent til noget positivt. For mig er det enten-eller.’

 

Anerkendelse

Hotel- og restaurantbranchen i Egypten har ved flere lejligheder udtrykt sig positivt om Enan Galaly og hans måde at praktisere hoteldrift på. Mange er de gange, hvor han har modtaget både diplom, turistpriser etc. som anerkendelse for sin dygtighed. Og når Danida har villet støtte diverse uddannelser indenfor restaurant og turisme i Egypten, er de økonomiske tilskud altid blevet kanaliseret dertil via Enan. Han har været garant for, at pengene virkelig blev brugt efter hensigten, og på den måde har den dansk-egyptiske hotelmand været med til at højne standarden på både tjenere, kokke og andre faggrupper i hotelbranchen i Egypten.

Det har altid været – og vil altid være – Enans ambition at være Number One. Mindre kan ikke gøre det!

Om han i samtlige tilfælde indtager førerpositionen, lader han andre bedømme. Men at den tidligere opvasker altid sigter højt, er indiskutabelt. Og nu har han i hvert fald fået et royalt bevis på, at der er blevet lagt mærke til ham. ¤

 

TRAVEL PEOPLE MAGAZINE – FEB/MAR 2005