Laks og
højreb
i nye
omgivelser
Op til
sit 50 års jubilæum næste år er Hotel Imperial, nyt medlem af
Arp-Hansen-familien, genstand for både fornyelse og udbygning.
Den
mangeårige Imperial Garden er skrottet, og hoteldirektøren Peter Borup satser
fremover på grill-klientellet.
HOTEL IMPERIAL ved Vesterport i København har
rystet lidt af støvet af sig og gør sig i øjeblikket klar til at fejre sit 50
års jubilæum næste år.
Siden opførelsen og
åbningen i 1957 har hotellet godt nok gennemgået diverse renoveringer, først og
fremmest hvad værelserne angår, men nu har den nye ejer, Arp-Hansen Hotel
Group, taget det helt store spring, idet man har sagt farvel til den
nostalgiske og atmosfærefyldte Imperial Garden, der siden starten for 50 år
siden har været hotellets varemærke med gravad laks og højreb som fast punkt på
menukortet.
Først og fremmest er
palmetræerne i Imperial Garden fjernet, med undtagelse af et enkelt, og der er
kommet nyt interiør med nye møbler og nyt design. Uden at kalde Imperial for et
design-hotel, så går indretningen af både den åbne lobby og restauranten i den
retning. Det gør navnet også, idet restauranten fremover hedder The Grill Room – nutidens
restaurantkoncept.
Den lobby, der findes i
forbindelse med baren, er derimod den klassiske med Børge Mogensen-møblerne, og
dens popularitet afsløres af de efterhånden vel slidte sofaer og lænestole. Her
er den gamle atmosfære bevaret, og her samles ikke mindst stamgæsterne.
’Mellem-generationen’
Peter Borup (46),
hotellets direktør, synes, at Arp-Hansen Hotel Group og Interiør Gruppen i
fællesskab har skabt en fornyelse, der forener klassikeren Imperial med det moderne
business- og turisthotel. (Interiør Gruppen har også haft opgaven at indrette
Hotel Square på Rådhuspladsen i København, ligeledes et Arp-Hansen-hotel.)
’Selvom man ikke skal
kaste gode klassikere overbord, må vi blot konstatere, at der i dag ikke er et
publikum til Imperial Garden, som den har eksisteret gennem fem årtier,’
konstaterer Peter.
I mange år havde Imperial
Garden to kategorier af gæster – dels de mennesker, der boede på hotellet, dels
det bedre borgerskab fra først og fremmest Frederiksberg:
’Men,’ siger Peter, ’den
tid, da
’Desuden,’ siger Peter
videre, ’skal vi medtage i vore beregninger, at repræsentationskontoen ikke
eksisterer i samme omfang som tidligere, og den repræsentation, der stadigvæk
finder sted, sker fortrinsvis midt på dagen, kun i sjældnere tilfælde om
aftenen. Og selvom mange af nutidens yngre mennesker har godt med penge mellem
hænderne, så er der også et hav af fristelser blandt det store vareudbud på
markedet. Kort og godt er der mange bejlere til de penge, der findes til
forbrug, så konkurrencen om ’de nyrige’ er stor.’
Peter pointerer, at laks
og højreb fortsat findes på menukortet torsdag, fredag og lørdag, men det
hovedsalige på menukortet vil være grill-retterne, og derudover bliver det i
første række skaldyrene, der vinder indpas.
Air
Condition
Mens Advokat C. E.
Jensens Fond var ejer af Hotel Imperial, blev hotellet renoveret flere gange.
Det gjaldt ikke mindst værelserne. Men denne gang er netop værelserne blevet
genstand for et lift-up udover, hvad der før er sket, bl. a. ved at samtlige
værelser har fået air-condition installeret. Om så vejrguderne byder Hotel
Imperial’s gæster på så høje temperaturer, at der bliver et reelt behov for
denne nye facilitet, vil kun tiden vise.
Manglen på air condition
på samtlige værelser er sædvanligvis den detalje, der forhindrer hoteller i at
få fem Horesta-stjerner. Dermed er de ikke et luksushotel. Men efter at Hotel
Imperial nu har investeret i den facilitet, mangler man stort set kun the
doorman til at hjælpe gæsterne med bagagen, når de ankommer henholdsvis
afrejser, for at have rang af luksushotel. En doorman er nemlig også en af
betingelserne for at erhverve fem Horesta-stjerner.
Da Arp-Hansen overtog
Imperial, havde hotellet 164 værelser, og det antal blev i fjor forøget med 50,
så man nu har i alt 214 værelser at sælge.
Imidlertid agter
Arp-Hansen at gå endnu videre. Således har man aftalt med Imperial-bygningens
ejer, at efterhånden som lejerne i huset rykker ud, så overtager man stadig
flere kvadratmeter med henblik på en yderligere udvidelse af hotelvirksomheden.
I alt budgetteres med 300 værelser inden udgangen af 2008.
Den totale investering er
budgetteret til i omegnen af DKK 100 millioner.
Konkurrence
Mens Københavns fyndige
turist-general, Lars Bernhard Jørgensen, sidder og fryder sig over de mange nye
hotelværelser, ser flere branchefolk i den københavnske hotelverden med
stigende uro på den nye, store hotelkapacitet, som de vånder sig over, idet de
vurderer den til at være langt over behovet med deraf lavere gennemsnitspriser
for værelserne som resultat og det til skade for den samlede indtjening.
’Selvfølgelig falder
gennemsnitsindtjeningen, hvis værelserne ikke bliver solgt,’ erkender Peter.
’Men hvem kan sige det nøjagtige antal værelser, en hovedstad som København
skal have for, at alle bliver tilfredse. En fuldstændig analytisk dokumentation
for behovet er umulig at udarbejde. Derfor er investering i hotel selvsagt et
risikobetonet fænomen på samme måde, som de fleste investeringer i
erhvervslivet er det.’
Han tilføjer, at det som
i al anden form for forretning gælder om at have den rigtige vare og om at være
dygtig til at sælge den. Anderledes kan det ikke være, mener Peter.
I Sonja Mathisen-epoken
og ligeledes, mens Peter Jørgensen var direktør, havde daværende salgschef
Charlotte Wylick ansvaret for salg og marketing. Hun havde altid fingeren på
pulsen og vidste til enhver tid, hvornår man skulle lægge kræfter i det
amerikanske marked og hvornår i det japanske. De to markeder var hun specialist
på. Alligevel var der også en risiko dengang.
Tilbage i 1960’erne var
hotellet i særlig grad besøgt af islændinge. Det skyldtes, at det daværende
islandske luftfartsselskab Loftleiðir brugte Imperial som
crew-hotel samtidigt med, at Loftleiðir markedsførte det overfor de
mange islændinge, der dengang led af konstant tørst uden mulighed for at købe
øl i hjemlandet. Disse islændinge valfartede til København og havde Imperial
som deres primære opholdssted.
I dag markedsføres
Imperial i samlet gruppe med de øvrige 10 hoteller, der udgør Arp-Hansen Hotel
Group. Birthe Becker Schultz er virksomhedens salgs- og marketingchef.
Ved siden af en egen
direkte markedsføring på messer etc. indgår Arp-Hansen-hotellerne i det
internationale hotelreservationssystem Supranational, hvor London-danskeren
Niels Christian Pedersen er en af hovedinvestorerne. I 1980’erne var Niels
Christian ejer af Grand Hotel på Vesterbrogade i København, men solgte det til
netop Arp-Hansen, i hvis besiddelse det fortsat befinder sig.
Kongresser
og konferencer
Peter Borup er søn af den
legendariske Thai Airways-chef Gorm Borup, der styrede Thai’s operationer i
hele Europa fra selskabets europæiske hovedkontor i København. Det gjorde han i
perioden fra dets etablering i 1960 frem til udgangen af 1982, hvorefter
thaierne ville have en af deres egne i stolen i København, ligesom de mange
Peter valgte hotelfaget i
stedet for luftfarten. Inden han kom til Arp-Hansen, var han direktør for Accor-hotellerne
i København, og før den tid var han i en årrække chef på fornemme Hotel Palace
på Københavns Rådhusplads med de berømte lurblæsere lige udenfor døren.
Peter finder Danmarks
succes-position på det økonomiske verdenskort som en trumf for hotelindustrien.
De stadig flere udenlandske firmaer, der etablerer sig i København, medfører en
stigning i besøg af udenlandske forretningsfolk fra hele verden, ligesom mange
udenlandske eksperter og rådgivere opholder sig her i landet for længere eller
kortere tid, og tilsammen indebærer disse faktorer øget salg i både restauranter
og detailbutikker.
Kongresser og konferencer
kan København, set med Peters øjne, ikke sætte højt nok:
’Selvom de giver nogle
gevaldige udsving i bookingafdelingen, så er de indbringende hele vejen rundt.
Hoteller, restauranter, taxi og butikker af næsten alle afskygninger tjener på
disse arrangementer,’ konstaterer han.
Turismen
Også egentlige turister
har, ifølge Peter, enorm betydning for hotelstatistikken, selvom han på det
område løfter en advarende pegefinger:
’Nok har København en
turistorganisation, der er mere oppe på mærkerne end, hvad vi tidligere har set
i hovedstaden, men alligevel skal vi konstant være opmærksomme på, hvad det er,
turisterne efterspørger, og vi skal vurdere, om vi lever op til de krav, der
stilles. At sælge os selv på vort gemyt tror jeg ikke et øjeblik på. Eksempelvis
er der næppe nogen turist, der rejser til København blot for at bo på et hotel.
Vi har jo ingen Mandarin-hoteller her til lands, og Raffles Hotel ligger som
bekendt i Singapore.’
’Men teaterstykker på
engelsk kunne utvivlsomt være tillokkende på mange udlændinge,’ tror Peter, der
dog konstaterer, at vi, bortset fra Hamlet-spillene på Kronborg Slot, ikke er
leveringsdygtige i den vare. ’Teatercheferne er nok bange for en økonomisk
lussing, hvis ikke publikum-tilstrømningen er tilstrækkelig stor. Og måske har
de ret i den betragtning, men så må Kulturministeriet gå ind med de fornødne
garantier, i hvert fald i de første tre til fem år, så vi kan se, om et sådant
projekt har nogen bæredygtighed. I øvrigt tror jeg, at teater på engelsk også
kan tiltrække et stort antal danskere.’
Peter noterer videre, at
hverken ballet eller opera, som udlændinge ikke behøver at kunne dansk for at
forstå, stort set ikke findes i sommertiden.
For Hotel Imperial’s del
udgøres 70 pct. af hotelgæsterne af udlændinge. Ved siden af amerikanere og japanere
satser man benhårdt på de europæiske markeder, som man betegner som ’de sikre’,
og i den forbindelse erindrer Peter om hotellets nære samarbejde med både
Sydsvenska Dagbladet i Malmö, der har en stor rejseafdeling, og med DFDS, der
sælger mange pakkerejser til København på det norske marked:
’Vi har så mange svenske
turister, at alene disse giver os det grundlæggende dækningsbidrag,’ noterer
han.
Sonja
Mathisen
Den omfattende renovering
af hotelværelserne og ikke mindst forvandlingen af den klassiske Imperial
Garden Restaurant til det modernistiske Grill Room er ikke det samme som, at
man har sagt farvel til fortiden, der i overmåde grad var præget af Sonja
Mathisens tilstedeværelse. Hun, der kom fra Randers, blev ansat som direktør
for hotellet allerede, før det åbnede i 1957, og i den position virkede hun
helt frem til sin 70 års dag for snart 12 år siden. Hun skabte en ånd på
hotellet på samme vis, som medarbejderne hos A. P. Møller er præget af den
kultur, der eksisterer dér. Og det var da også kendetegnende for Sonja, da hun
besluttede sig for at stoppe, at hun så anmodede bestyrelsen om at ansætte
Peter Jørgensen fra
Når gæsterne i dag
ankommer til Hotel Imperial, er den første, de møder, Sonja Mathisen. Bag
glasruden ved indgangsdøren til højre hænger et maleri af Sonja i skikkelse af
maleren Carlo Rosbergs streg for mere end 20 år siden.
Ved hotellets 50 års
jubilæum næste år vil Sonja være en selvskreven gæst. Hun glæder sig allerede.
Og det gør også Peter Borup. ¤
billedtekster:
902+903: Peter Borup,
direktør for Hotel Imperial, i The Grill Room, identisk med den tidligere
Imperial Garden. Den gamle, hyggelige palmehave havde overlevet sig selv og er
derfor blevet afløst af en restaurant efter det nye, internationale
grill-koncept.
904+905: Baren og loungen
med Børge Mogensen-møblerne har man ikke rørt. Den er fortsat omsværmet af
hotellets gæster og bruges også som rendezvous af lokale forretningsfolk.
906: Den store, åbne
lobby ved receptionen har fået nye møbler og smager nu af et designhotel.
907: Gennem mange år har
Hotel Imperial lagt lokaler til møder og konferencer. Lokalet, der ses på
billedet, hedder Sonja Mathisen.
908: Peter Borup med
nogen af sine nærmeste medarbejdere -