Faroe-Jet stopper

 

Faroe-Jet nåede kun syv måneder i luften, før den indbetalte aktiekapital på DKK 25 millioner var opbrugt. I højsæsonen fløj selskabet med mindre end 40 pct.s belægning, og nu er selskabet trådt i betalingsstandsning, og trafikken er ophørt med øjeblikkelig virkning.

 

THORSHAVN: Det nye færøske luftfartsselskab FaroeJet, der blev stiftet for nøjagtigt et år siden, og som 15. maj begyndte rutetrafik mellem Færøerne og København i konkurrence med Atlantic Airways, meddelte i dag, at man træder i betalingsstandsning, og at trafikken ophører øjeblikkeligt.

Lige siden starten har det stået klart, at Faroe-Jet’s trafik var urentabel, og gennem de seneste uger har det været åbenlyst, at der ikke var tilstrækkeligt med penge i kasseskrinet til en fortsat drift. Valget stod derfor mellem ny kapitaltilførsel eller lukning, og eftersom hverken hovedaktionærerne, Norðoya Sparikassi i Klaksvík henholdsvis Safari Transport i Thorshavn, eller nogen anden ønskede at foretage en fornyet satsning, bestemte bestyrelsen på et møde i Thorshavn i aftes sig for at kaste håndklædet i ringen.

Knút Lützen, der er halvpartsejer af Safari Transport, har i hele Faroe-Jet-epoken været selskabets bestyrelsesformand. Han samt øvrige medlemmer af bestyrelsen kunne på mødet blot konstatere, at den indbetalte aktiekapital på i alt DKK 25 millioner var opbugt, og at der ikke forelå nogen fornyet investeringslyst. Dermed var der kun én beslutning at tage.

 

Sand i Sahara

Flere forskellige faktorer synes at have været årsagen til, at det helt fra begyndelsen er gået dårligt for Faroe-Jet:

Helt grundlæggende har projektet lidt af den fejl, at man har startet et selskab, der ikke var brug for. Det svarer helt og holdent til, at man producerer sand med henblik på at sælge den vare i Sahara! I Sahara har man som bekendt heller ikke brug for mere sand ….

Initiativet til Faroe-Jet blev taget af to tidligere medarbejdere i Atlantic Airways, om hvem det er blevet sagt, at de tidligere var blevet afskedigede fra Atlantic Airways. Den påstand benægter de dog begge.

Under alle omstændigheder blev Faroe-Jet startet af folk, der ikke var specielt positive overfor Atlantic Airways, og som fandt, at der var behov for konkurrence på markedet.

I andre færøske kredse peger man på, at Atlantic Airways fungerer optimalt og udfylder sin rolle i samfundet på fortrinlig vis. Således dækker Atlantic Airways til fulde det trafikale behov for lufttransport fra Færøerne til både Danmark og andre omkringliggende lande (Island, Norge og England), og dermed påtog initiativtagerne til Faroe-Jet sig en alt andet end let opgave, hvilket de klart og utvetydigt erkendte ved gentagne gange at gå ud i færøske medier med en appel til befolkningen om at støtte op om selskabet.

Faktum er, at selv i juli, der er Færøernes absolutte højsæson, nåede selskabet ikke op på 40 pct.s belægning, og pengene bare fossede ud af selskabet!

 

Dårlig markedsføring

En anden, ikke uvæsentlig årsag til, at det ikke gik bedre for Faroe-Jet, end det gjorde, er den ineffektive markedsføring, der er blevet præsteret. Selvom de to initiativtagere, der tidligere havde arbejdet hos Atlantic Airways, havde forstand på den tekniske side i et luftfartsselskab, så var de totalt blottet for kendskab til markedsføring i luftfart og passagerservice.

Eksempelvis ville man i begyndelsen ikke ofre penge på at blive lagt ind i Amadeus, og da man endelig fandt ud af vigtigheden af at synes i CRS’erne, købte man den billigste version, der ikke giver rejsebureauerne optimal mulighed for styring af booking-ændringer etc.

På Færøerne gik man ud i store annoncer med tilbud til Atlantic Airways’ kunder om accept af bonuspoint, som de havde optjent hos Atlantic Airways. Eftersom Faroe-Jet ikke havde nogen aftale herom med Atlantic Airways, fik det nye selskab med andre ord ingen penge for de billetter, man udstedte til konkurrentens passagerer!

At man har disponeret over kun ét fly (RJ-100), har selvsagt givet problemer i form af forsinkelser ved teknik etc., hvor man ikke har haft andet materiel at indsætte i trafikken.

Bestyrelsesformand Knút Lützen og selskabets administrerende direktør, Jóhann E. Simonsen, forsøgte at påvirke den færøske befolkning til at støtte op om selskabet med følgende formaning:

’Hvis vi ikke får den fornødne opbakning, bliver resultatet, at Atlantic Airways igen får monopol på flytrafikken til og fra Færøerne,’ tordnede de ud over den nordatlantiske øgruppe samtidigt med, at de opfordrede Landsstyret til at sørge for, at medarbejdere i det offentlige system også gjorde brug af Faroe-Jet ved tjenesterejser til udlandet.

Opfordringerne vandt dog kun ringe gehør, og for hver gang, flyet gik i luften, skrumpede kassebeholdningen ind.

Alligevel lød det fra Jóhann og Knút:

’Vi er kommet for at blive!’

Det blev så til syv måneder.

 

Falske forventninger

Blandt forretningsfolk på Færøerne er man overrasket over, at en trænet forretningsmand som Knút Lützen har kunnet tage så meget fejl, som han har gjort. Knút har endda, inden han blev selvstændig, arbejdet en årrække i Færøernes ældste og mest velrenommerede all round-rejseselskab Flogfelag Føroya, der var GSA for Maersk Air, mens det selskab fløj på Færøerne 1971-2004.

Alene det årlige antal passagerer mellem Færøerne og København (ca. 140.000), der i luftfartssammenhæng betegnes som beskedent, burde have manet til forsigtighed, og med en ambition om kun at kapre en tredjedel af passagererne, er det svært at se det forretningsmæssige perspektiv.

Dertil kommer den væsentlige faktor, at Faroe-Jet ikke med rimelighed burde have forventet sig nogen solid opbakning fra den færøske befolkning, idet færingerne i forvejen havde et eget, velfungerende luftfartsselskab i skikkelse af Atlantic Airways, der gennem den seneste halve snes år har udviklet et fintmasket rutenet i Nord-Atlanten.

Situationen var en helt anden, da Atlantic Airways startede sin trafik 28. marts 1988. Færingerne havde inden den tid været tvunget til at rejse med et dansk selskab (Maersk Air), når de skulle fra og til Færøerne ad luftvejen, og der var selvsagt en stolthed over pludselig at have fået sit eget luftfartsselskab, hvorfor lokalpatriotismen var et stærkt, positivt indslag for det nye, færøske selskab.

Det samme billede har imidlertid ikke været aktuelt for Faroe-Jet, fordi det selskab, Faroe-Jet ville konkurrere med, var færøsk. Dermed har folkene bag Faroe-Jet givet sig selv falske forhåbninger.

 

To svage selskaber

At udkonkurrere det velforankrede og velfungerende Atlantic Airways vil skønsmæssigt kræve en kapitalindsats på minimum DKK 100 millioner, måske endda mere, foruden nogle superdygtige folk til at trække i trådene.

Erfarne luftfartsfolk i Danmark og Norge, der har fulgt udviklingen omkring Faroe-Jet’s fødsel og død, betegner forsøget som amatørarbejde. I hvert fald er samtlige iagttagere af den opfattelse, at kun et selskab, der beslutter sig for at overtage ruten uanset prisen ved konsekvent at sælge billetter til dumpingpriser, indtil modparten bukker under, har en mulighed for at vinde en sådan krig.

To luftfartsselskaber på ruten Færøerne-København, der konkurrerer, vil ene og alene resultere i to svage luftfartsselskaber i stedet for ét stærkt, og en sådan situation vil næppe være til gunst for hverken det færøske erhvervsliv eller for den private færing.

 

’Et socialt engagement’

Samtidigt med meddelelsen fra Faroe-Jet om den øjeblikkelige indstilling af trafikken oplyste Atlantic Airways, at man accepterer samtlige billetter udstedte af Faroe-Jet. Det drejer sig om ca. 2.000 o/w-rejser, og Atlantic Airways påtager sig transportopgaven for Faroe-Jet’s passagerer helt uden beregning.

Magni Arge, administrerende direktør i Atlantic Airways, oplyser overfor TRAVEL PEOPLE, at selskabet gennemfører seks ekstra flyvninger i dagene op til Juleaften for derved at tilgodese behovet:

’Vi har vurderet, at en meget stor del af passagererne fra Faroe-Jet udgøres af færøske familier med bopæl i Danmark, som skal holde Jul på Færøerne, og at det dermed er et socialt engagement, vi påtager os.’

Magni tilføjer, at beslutningen om den gratis transport er truffet af Atlantic Airways’ direktion og bestyrelse.

Han siger også, at Faroe-Jet’s passagerer ikke bliver pålagt selv at skulle betale den statsskat og lufthavnsafgifter, der er forbundet med transporten.  

En mulighed er, at Atlantic Airways allerede mandag formiddag opfordrer færøske og danske myndigheder til i den helt specielle situation at afstå fra disse afgifter, alternativt at Atlantic Airways påtager sig også den omkostning. 

 

TRAVEL PEOPLE NEWSLETTER – 16DEC2006