Faroe-Jet stopper
Faroe-Jet nåede kun syv måneder i luften, før den indbetalte aktiekapital på DKK 25
millioner var opbrugt. I højsæsonen fløj selskabet med mindre end 40 pct.s belægning, og nu er selskabet trådt i
betalingsstandsning, og trafikken er ophørt med øjeblikkelig virkning.
THORSHAVN: Det nye
færøske luftfartsselskab FaroeJet, der blev stiftet
for nøjagtigt et år siden, og som 15. maj begyndte rutetrafik mellem Færøerne
og København i konkurrence med Atlantic Airways, meddelte i dag, at man træder
i betalingsstandsning, og at trafikken ophører øjeblikkeligt.
Lige siden starten har
det stået klart, at Faroe-Jet’s trafik var urentabel,
og gennem de seneste uger har det været åbenlyst, at der ikke var
tilstrækkeligt med penge i kasseskrinet til en fortsat drift. Valget stod
derfor mellem ny kapitaltilførsel eller lukning, og eftersom hverken hovedaktionærerne,
Norðoya Sparikassi i Klaksvík henholdsvis Safari
Transport i
Knút Lützen, der er halvpartsejer af Safari Transport, har i hele Faroe-Jet-epoken været selskabets bestyrelsesformand. Han
samt øvrige medlemmer af bestyrelsen kunne på mødet blot konstatere, at den
indbetalte aktiekapital på i alt DKK 25 millioner var opbugt, og at der ikke
forelå nogen fornyet investeringslyst. Dermed var der kun én beslutning at
tage.
Sand i
Sahara
Flere forskellige
faktorer synes at have været årsagen til, at det helt fra begyndelsen er gået
dårligt for Faroe-Jet:
Helt grundlæggende har
projektet lidt af den fejl, at man har startet et selskab, der ikke var brug
for. Det svarer helt og holdent til, at man producerer sand med henblik på at sælge
den vare i Sahara! I Sahara har man som bekendt heller ikke brug for mere sand ….
Initiativet til Faroe-Jet blev taget af to tidligere medarbejdere i
Atlantic Airways, om hvem det er blevet sagt, at de tidligere var blevet
afskedigede fra Atlantic Airways. Den påstand benægter de dog begge.
Under alle omstændigheder
blev Faroe-Jet startet af folk, der ikke var specielt
positive overfor Atlantic Airways, og som fandt, at der var behov for
konkurrence på markedet.
I andre færøske kredse
peger man på, at Atlantic Airways fungerer optimalt og udfylder sin rolle i samfundet
på fortrinlig vis. Således dækker Atlantic Airways til fulde det trafikale
behov for lufttransport fra Færøerne til både Danmark og andre omkringliggende
lande (Island, Norge og England), og dermed påtog initiativtagerne til Faroe-Jet sig en alt andet end let opgave, hvilket de klart
og utvetydigt erkendte ved gentagne gange at gå ud i færøske medier med en
appel til befolkningen om at støtte op om selskabet.
Faktum er, at selv i
juli, der er Færøernes absolutte højsæson, nåede selskabet ikke op på 40 pct.s belægning, og pengene bare fossede ud af selskabet!
Dårlig
markedsføring
En anden, ikke uvæsentlig
årsag til, at det ikke gik bedre for Faroe-Jet, end
det gjorde, er den ineffektive markedsføring, der er blevet præsteret. Selvom
de to initiativtagere, der tidligere havde arbejdet hos Atlantic Airways, havde
forstand på den tekniske side i et luftfartsselskab, så var de totalt blottet
for kendskab til markedsføring i luftfart og passagerservice.
Eksempelvis ville man i
begyndelsen ikke ofre penge på at blive lagt ind i Amadeus, og da man endelig
fandt ud af vigtigheden af at synes i CRS’erne, købte
man den billigste version, der ikke giver rejsebureauerne optimal mulighed for
styring af booking-ændringer etc.
På Færøerne gik man ud i
store annoncer med tilbud til Atlantic Airways’ kunder om accept af bonuspoint,
som de havde optjent hos Atlantic Airways. Eftersom Faroe-Jet
ikke havde nogen aftale herom med Atlantic Airways, fik det nye selskab med
andre ord ingen penge for de billetter, man udstedte til konkurrentens
passagerer!
At man har disponeret
over kun ét fly (RJ-100), har selvsagt givet problemer i form af forsinkelser ved
teknik etc., hvor man ikke har haft andet materiel at indsætte i trafikken.
Bestyrelsesformand Knút Lützen og selskabets
administrerende direktør, Jóhann E. Simonsen,
forsøgte at påvirke den færøske befolkning til at støtte op om selskabet med
følgende formaning:
’Hvis vi ikke får den
fornødne opbakning, bliver resultatet, at Atlantic Airways igen får monopol på
flytrafikken til og fra Færøerne,’ tordnede de ud over
den nordatlantiske øgruppe samtidigt med, at de opfordrede Landsstyret til at
sørge for, at medarbejdere i det offentlige system også gjorde brug af Faroe-Jet ved tjenesterejser til udlandet.
Opfordringerne vandt dog
kun ringe gehør, og for hver gang, flyet gik i luften, skrumpede
kassebeholdningen ind.
Alligevel lød det fra Jóhann og Knút:
’Vi er kommet for at
blive!’
Det blev så til syv
måneder.
Falske
forventninger
Blandt forretningsfolk på
Færøerne er man overrasket over, at en trænet forretningsmand som Knút Lützen har kunnet tage så
meget fejl, som han har gjort. Knút har endda, inden
han blev selvstændig, arbejdet en årrække i Færøernes ældste og mest
velrenommerede all round-rejseselskab
Alene det årlige antal
passagerer mellem Færøerne og København (ca. 140.000), der i
luftfartssammenhæng betegnes som beskedent, burde have manet til forsigtighed,
og med en ambition om kun at kapre en tredjedel af passagererne, er det svært
at se det forretningsmæssige perspektiv.
Dertil kommer den
væsentlige faktor, at Faroe-Jet ikke med rimelighed
burde have forventet sig nogen solid opbakning fra den færøske befolkning, idet
færingerne i forvejen havde et eget, velfungerende luftfartsselskab i skikkelse
af Atlantic Airways, der gennem den seneste halve snes år har udviklet et
fintmasket rutenet i Nord-Atlanten.
Situationen var en helt
anden, da Atlantic Airways startede sin trafik 28. marts 1988. Færingerne havde
inden den tid været tvunget til at rejse med et dansk selskab (Maersk Air), når
de skulle fra og til Færøerne ad luftvejen, og der var selvsagt en stolthed
over pludselig at have fået sit eget luftfartsselskab, hvorfor lokalpatriotismen
var et stærkt, positivt indslag for det nye, færøske selskab.
Det samme billede har
imidlertid ikke været aktuelt for Faroe-Jet, fordi
det selskab, Faroe-Jet ville konkurrere med, var
færøsk. Dermed har folkene bag Faroe-Jet givet sig
selv falske forhåbninger.
To svage
selskaber
At udkonkurrere det
velforankrede og velfungerende Atlantic Airways vil skønsmæssigt kræve en
kapitalindsats på minimum DKK 100 millioner, måske endda mere, foruden nogle superdygtige
folk til at trække i trådene.
Erfarne luftfartsfolk i
Danmark og Norge, der har fulgt udviklingen omkring Faroe-Jet’s
fødsel og død, betegner forsøget som amatørarbejde. I hvert fald er samtlige
iagttagere af den opfattelse, at kun et selskab, der beslutter sig for at
overtage ruten uanset prisen ved konsekvent at sælge billetter til
dumpingpriser, indtil modparten bukker under, har en mulighed for at vinde en
sådan krig.
To luftfartsselskaber på
ruten Færøerne-København, der konkurrerer, vil ene og
alene resultere i to svage luftfartsselskaber i stedet for ét stærkt, og en
sådan situation vil næppe være til gunst for hverken det færøske erhvervsliv
eller for den private færing.
’Et socialt engagement’
Samtidigt med
meddelelsen fra Faroe-Jet om den øjeblikkelige
indstilling af trafikken oplyste Atlantic Airways, at man accepterer samtlige
billetter udstedte af Faroe-Jet. Det drejer sig om
ca. 2.000 o/w-rejser, og Atlantic Airways påtager sig transportopgaven for Faroe-Jet’s passagerer helt uden beregning.
Magni Arge,
administrerende direktør i Atlantic Airways, oplyser overfor
’Vi har
vurderet, at en meget stor del af passagererne fra Faroe-Jet
udgøres af færøske familier med bopæl i Danmark, som skal holde Jul på
Færøerne, og at det dermed er et socialt engagement, vi påtager os.’
Magni
tilføjer, at beslutningen om den gratis transport er truffet af Atlantic
Airways’ direktion og bestyrelse.
Han siger
også, at Faroe-Jet’s passagerer ikke bliver pålagt selv at skulle betale den
statsskat og lufthavnsafgifter, der er forbundet med transporten.
En mulighed
er, at Atlantic Airways allerede mandag formiddag opfordrer færøske og
danske myndigheder til i den helt specielle situation at afstå fra disse
afgifter,
alternativt at Atlantic Airways påtager sig også den omkostning.