Bjarne Hansen død

Af Preben Jack Petersen.

BJARNE HANSEN, i årene 1981-2001 administrerende direktør henholdsvis bestyrelsesformand i Maersk Air, afgik ved døden torsdag 25. april i en alder af knapt 73 år. Hans sidste dage tilbragte han på Hospice Sankt Lukas ved København.

Når man gennem de senere år spurgte Bjarne om, hvornår han agtede at stoppe sin erhvervsmæssige karriere, pegede han op i luften og sagde:

’Det er ham deroppe, der bestemmer!’

Med andre ord havde Bjarne ikke tænkt at trække sig tilbage, så længe han blot var ved godt helbred. Hans vægt var nok i overkanten, som det også er tilfældet hos mange andre mænd, og selv lagde han ikke skjul på, at han næppe ville tage skade af at blive en halv snes kilo lettere. Men han trivedes med hverdagen, der var præget af talrige bestyrelsesposter og engagementer – kort og godt, med mange bolde i luften.

Imidlertid ramtes Bjarne i foråret 2012 af en ondartet cancer. Første ’officielle pligt’, han måtte udeblive fra, var skibsreder Mærsk McKinney Møllers begravelse i april. Skibsrederen døde 16. april 2012 – på Dronning Margrethes fødselsdag – og blev lagt i jorden en halv snes dage senere. Opmærksomme TV-seere lagde mærke til Bjarnes hustru, Alice, på skærmen blandt de mange mennesker, der deltog i begravelsen. Men nogen Bjarne synedes ikke.

På det tidspunkt kendte kun familien og nærmeste venner årsagen til, at den mand, der havde tjent huset A. P. Møller i hele sit voksenliv, ikke deltog i Mærsk McKinneys begravelse.

Bjarnes sidste fremtræden

I månederne derefter gik det så at sige ’op og ned’ for Bjarne. Hans tilstand var svingende. Kemobehandlingerne var hårde mod ham, og samtidigt tabte han vægt. Men han nægtede at give op, og i nedsat tempo forsøgte han at klare sine diverse tillidsposter, som han dog havde reduceret kraftigt i antal. Formandsposterne i Billund Lufthavn og hos helikopterselskabet Bel-Air, hans to hjertesager, beholdt han, og det samme gjorde han, hvad angik hans sæde i Post Norden’s bestyrelse, hvor han satte stor pris på sit samarbejde med Fritz Schur.

Ledelsen i Bjarnes private konsulentfirma, Wing-Partners, der var en slags ’knudepunkt’ for de forretningsmæssige aktiviteter, uden dog at være et holdingselskab, overlod han til sin mangeårige informationschef i Maersk Air, Marita E. Petersen, henholdsvis Jimmy Kjærsvold, tidligere cargochef i Maersk Air. (Marita blev medejer af Wing-Partners ved firmaets start i 2004.)

I september besluttede Bjarne sig for at deltage i den årlige festlighed, som tidligere medarbejdere i Maersk Air – de såkaldte ex-DM’ere – lod afholde på Søpavillonen i København. Han sørgede for følgeskab fra et par af ex-DM’erne, Ursula Bresemann og Inger Ollendorff, begge med bopæl ganske nær sit hus i Charlottenlund, så han ikke skulle møde frem alene.

Selvom nogle af festdeltagerne blev lettere chokeret over at se en klart svækket Bjarne, forløb aftenen tilfredsstillende – også for Bjarne, der var glad for at være sammen med de mange tidligere medarbejdere fra Maersk Air-epoken.

Ligeledes ved Danske Luftfartsjournalisters julefest i december, med uddeling af årets Luftfartspokal, følte Bjarne sig frisk nok til at deltage. Han havde selv modtaget Pokalen i 1986, og i sin egenskab af tidligere pokalmodtager var han en selvskreven gæst til disse årlige arrangementer, som han altid så frem til med stor interesse, og han glædedes til enhver tid over at møde gamle kolleger og venner fra luftfarten.

Luftfartspokal-arrangementet 2012, der fandt sted i Vilhelm Lauritsen-terminalen i Københavns Lufthavn fredag 7. december, blev således en stor dag for Bjarne. Han havde det efter omstændighederne godt, og gensynet med gamle ansigter gjorde dette festarrangement til noget ganske særligt for den tidligere så markante luftfartsmand.

Hvad dog kun de færreste havde en formodning om, var den kendsgerning, at Bjarnes deltagelse skulle vise sig at blive hans sidste offentlige fremtræden i den danske luftfartsverden. Få dage efter Pokaluddelingen begyndte det nemlig igen at gå ned ad bakke for ham. Kræfterne slog ikke til mere. Han blev indlagt på Gentofte Hospital, senere overflyttet til Rigshospitalet og til sidst til Hospice Sankt Lukas, hvor han udåndede torsdag 25. april.

A.P. Møller

Trods de mange forskelligartede aktiviteter, Bjarne altid – og i særdeleshed gennem den seneste halve snes år – har været omgærdet af, har det i alle tider været hans mange år hos A. P. Møller, der har fyldt mest. Det har Bjarne aldrig lagt skjul på.

Med en realeksamen i hånden kom han i 1957 i lære i APM-højkvarteret, der dengang var beliggende på Kongens Nytorv midt mellem Bredgade og Store Kongensgade.

Efter elevtiden, der afsluttedes i 1960, skulle værnepligten aftjenes, hvilket bl.a. skete i garderuniform. I 1962 vendte han tilbage til Kongens Nytorv, hvor han, efter et par år som befragter, arbejdede som direktionssekretær (1964-69) og dermed blev en af de medarbejdere, der kom ganske tæt på skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der fra 1965 stod i spidsen for det store, verdensomspændende rederiforetagende. Faderen, skibsreder Arnold Peder Møller, døde i juni 1965, men han havde gennem en længere tid været fraværende på grund af sygdom, og derfor var det sønnen Mærsk, der i praksis stod i spidsen for det betydelige rederiforetagende, allerede inden han officielt tog over.

Maersk Air

1969 blev året, hvor Bjarne Hansen tiltrådte i den virksomhed, der senere skulle blive hans livsværk. Han blev placeret i det nyetablerede Maersk Air og fik i begyndelsen position som salgschef.

Fem år senere avancerede han til chef for salgsafdelingen, således salgsdirektør, og i 1981 nåede han toppen, idet han udnævntes til Maersk Air’s administrerende direktør.

Meget hurtigt fik Bjarne skabt nogle rammer omkring Maersk Air, der betød respekt omkring selskabet – ikke blot på lokalt plan, men også internationalt. Et fly med den blå Maersk-stjerne på haleroret var et kvalitetsstempel overalt, hvor det kom frem.

Selvom hverdagen i virksomheden selvfølgelig blev drevet af et bredt team, så skete der stort set intet i det selskab, uden at det havde passeret Bjarnes skrivebord. Han satte et så stærkt fingeraftryk på ’hele rotunden’, at medarbejdere i alle APM-foretagender samt hos Maersk Air’s samarbejdspartnere åbent omtalte det som ’Hr. Hansens Airline’.

1997 blev han Maersk Air’s bestyrelsesformand samtidigt med, at han udnævntes til skibsreder i APM og overtog ansvaret for Maersk Contractors (senere Maersk Drilling).

Kartelsagen, der omfattede et ulovligt samarbejde mellem Maersk Air og SAS, kostede hoveder i begge disse selskaber. Hos SAS var det Vagn Sørensen, der måtte forlade sit job, og hos Maersk Air var det både Bjarne og hans nærmeste medarbejder, Ole Dietz, det gik ud over.

For A. P. Møller var det spørgsmålet om at sende et klart signal til både myndigheder og offentlighed om, at man havde forstået budskabet. Bøden på knapt DKK 100 mio. blev betalt prompte, og samtidigt viste man for åbent tæppe, at man fjernede både bestyrelsesformand (Bjarne) og den administrerende direktør (Ole) – uanset hvem i systemet, der måtte være den egentlige synder.

At man ikke havde noget reelt ønske om at sige farvel til hverken Bjarne eller Ole, gik op for alle og enhver, da Bjarne samtidigt blev tilbudt en af de største poster i APM-koncernen i form af chefstillingen i Far East, hvor han fra Singapore skulle have ansvaret over samtlige APM-selskaber og filialer i 22 asiatiske lande, mens Ole blev tilbudt CEO-posten hos Switzer Bjergningsselskab i Amsterdam.

Bjarne accepterede APM’s tilbud og sad i Singapore i et par år, mens Ole sagde klart nej og straks vendte APM ryggen.

Til medierne udtalte Bjarne:

’Som bestyrelsesformand er ansvaret i yderste led mit. Og da et ansvar ikke kan gradbøjes, er der kun én ting at gøre: at sige tak for mig og gå.’

Ekstrabladet oversatte Bjarnes udtalelse til hverdags-dansk:

’Jeg tager skraldet …’

Medarbejderne

Når man spurgte Bjarne om hans største glæde fra Maersk Air-epoken, lød svaret altid:

’Det var det sammenhold, der var imellem medarbejderne.’

Og han fortalte gerne om, hvordan han til stadighed mødte tidligere medarbejdere, med hvem han mindedes de gode år, de havde haft sammen, og hvor man i fællesskab udviklede et flot luftfartsselskab.

Selvfølgelig var der også skuffelser undervejs som i ethvert andet firma. Andet ville også have været mærkeligt. Største skuffelse fik han dog, efter at han selv var helt væk fra APM: Det var, da han med stor beklagelse måtte konstatere, at Maersk Air efterfølgende ikke kunne klare sig og pludselig ikke fandtes mere. Den situation indtraf i 2005.

Til gengæld glædede han sig, midt i al skuffelsen over Maersk Air’s forsvinden, over, at Star Air, der var blevet startet som et barn af Maersk Air, gjorde det så flot.

Bjarne var en stolt mand. Og han havde noget at have sin stolthed i.

Danair og charter

Sammen med sine skiftende bestyrelser opbyggede Bjarne Hansen et utraditionelt luftfartsselskab, hvilke der på alle måder kom til at stå stor respekt omkring. Når et fly med den blå stjerne på haleroret landede i hvilken som helst lufthavn i verden, var der fra første øjeblik opmærksomhed omkring maskinen.

I de første år af sin eksistens var det indenrigstrafikken i Danmark, Maersk Air koncentrerede sig om – parallelt med chartertrafik til Middelhavs-området.

På hjemmefronten deltog Maersk Air sammen med Cimber Air og SAS i Danair-samarbejdet, der i skæret fra de daværende monopol-tider havde opdelt de danske indenrigsruter imellem sig. SAS fløj på hovedruterne fra København til henholdsvis Aarhus og Aalborg, mens Cimber Air holdt sig til trafikken mellem hjemmebasen Sønderborg og hovedstaden. Maersk Air satte sig på de resterende ruter, som gik fra København til Billund, Skrydstrup, Esbjerg, Odense, Rønne samt Færøerne.

Billund og Færøerne var de to destinationer, der fascinerede Bjarne mest.

At flyve på Færøerne var i sig selv en udfordring, men det forhold, at flyruten Færøerne-København var en livsnerve for befolkningen på de nordatlantiske øer, vurderede Bjarne som en forpligtelse til fortsat at opretholde den trafik. At ruten desuden oparbejdedes til at være et lille guldæg for Maersk Air, gjorde selvsagt ikke interessen mindre. Endvidere spillede det selvsagt en rolle, at rederiet A. P. Møller var dybt forankret i øgruppen derved, at en stor del af besætningsmedlemmerne på rederiets skibe udgjordes af færinger. (Eksempelvis er flagskipperen på APM’s største fartøj, m/s Emma Maersk, færing.)

Billund fik ligeledes en høj placering hos Bjarne, der i mange år havde et forbilledligt samarbejde med den daværende lufthavnschef, Hans Erik Christensen, kaldet ’Hec’. Bjarnes planer om at gøre Billund Lufthavn til base for et net af udenrigsruter blev varmt støttet af Hec, og første initiativ i den retning blev taget i 1984, da nye EU-regler åbnede mulighed for etablering af trafik mellem lufthavne, der lå udenfor gruppen primær-lufthavne. Sådan status havde både Billund og Southend Airport ved London, og mellem disse to lufthavne startede Maersk Air sin første udlandsrute i henhold til de nye regler.

Hen ad vejen blev reglerne om, hvortil der måtte flyves, lempet, og den ene nye rute efter den anden til europæiske storbyer skød op i Billund. Maersk Air blev dermed en hård konkurrent til SAS, der selvsagt havde et stærkt ønske om, at al udlandstrafik skulle gå via København.

Men SAS kunne ikke forhindre udviklingen. Bjarne gjorde Billund Lufthavn til ’Vest-Danmarks internationale lufthavn’, og den status har den sydjyske lufthavn stadigvæk, om end ikke i helt samme omfang som dengang Maersk Air eksisterede.

For Bjarne var det derfor både en tillidserklæring og en hædersbevisning, da han i 2007 udnævntes til bestyrelsesformand for Billund Lufthavn. Og ikke mindre blev hans glæde, da det ældste barnebarn, Nicolas, under morfars alvorlige sygdom tiltrådte som erhvervspraktikant i netop Billund Lufthavn. Det var et betydeligt lyspunkt midt i den ellers alvorlige situation.

Bjarne Hansen vil blive husket som en af de mest fremtrædende personer i dansk luftfartshistorie. ¤

Preben Jack Petersen.

TRAVEL PEOPLE NEWSLETTER – 25APR2013

Mindeord

– Af Jørgen Nielsen, Cimber –

Endnu  en syvtakket stjerne går ned over den danske hemisfære. Min ven Bjarne Hansen er død.

Bjarne med det store smil og den rolige hånd var manden, der opbyggede Maersk Air til den stjerne, det blev, på den danske luftfartshimmel.

Bjarne var en hård, men fair kaptajn på A. P. Møllers luftfartsaktiviteter. Vist havde vi  vore uoverensstemmelser, som det nu engang hører sig til i forretningsverdenen, hvor der konkurreres:  men han og jeg  evnede at adskille det forretningsmæssige fra det personlige og var gode venner, lige fra dengang, vi sad sammen i  Danair’s bestyrelse, til vi lukkede Danair efter liberaliseringen af luftfarten samt alle årene derefter.

Jeg vil altid mindes ham med stor respekt og anerkendelse for hans indsats for dansk luftfart og  for sin dygtighed som forretnings mand og for sin redelighed.

Han elskede  sin familie med Alice i spidsen  og sit  Maersk Air,  som han forlod det. Jeg tror, der er et specielt sted i Himmelen til luftfartsfolk som Bjarne – et sted for  folk, der flyver med hjertet.

Æret være hans minde.

Jørgen Nielsen,

Cimber

– Af Gunnar Tietz,

fhv. administrerende direktør i Danair –

Bjarne Hansen døde 25. april 2013. Alice mistede sin mand, døtrene deres far og børnebørnene deres bedstefar. Men vi mistede alle noget.

Mit samarbejde med Bjarne startede samtidigt med etableringen af Danair i 1971 og fortsatte frem til 1995, hvor selskabet med liberaliseringen af luftfarten ophørte.

Samarbejdet mellem SAS, Maersk Air og Cimber var et samarbejde mellem umage partnere. Derfor var det for mig gennem alle årene en stor hjælp, at samarbejdet med Bjarne altid forløb gnidningsfrit. Kunne der være længere diskussioner med SAS, tog det kun få minutter at nå til enighed med Bjarne Hansen.

Mærsk-koncernen har et mindre kendt bonmot: No detail too small, no effort too big.

Og sådan var Bjarne. Han havde ledelsesmæssigt to forbilleder: Hr. Møller naturligvis, men også Anders Helgstrand som direktør for Sterling. De var begge inde i alle detaljer af deres virksomhed, og på samme måde holdt Bjarne sig orienteret 24 timer i døgnet året rundt. Hans ledelsesstil er svær at eftergøre, men et bevis på, at man kan nå langt med en utrættelig flid.

Bjarne Hansen havde en højt udviklet humoristisk sans. Dukkede der ved gennemgang af dagens aviser en finurlig vurdering fra ’At tænke sig’ op, blev den altid faxet til Maersk.

Kartelsagen fik Bjarne Hansen til at skifte spor. Inden han sagde farvel til Mærsk, havde han en afsluttende samtale med Mærsk Mc-Kinney Møller. Undervejs i denne samtale konkluderede hr. Møller: ’De var det eneste mandfolk’.

Det blev efterfølgende til en fin karriere. Dels med eget firma, men også med en perlerække af formands/bestyrelsesposter. Også der imponerede han.

Personligt holdt vi kontakten. Det skete normalt et par gange om året over en kop kaffe. De sidste år i hans kontor på Stamholmen.

Da Bjarne sidste år i juni ringede og aflyste, fik jeg den første advarsel. Men Bjarne gav os alle en utrolig masse gode minder, og vi glemmer ham aldrig.

Gunnar Tietz.